Menu

HB Køge Pigefodbold henter ligatræner

image Det kommende U16-pigehold
28. maj 2017 - kl. 22:26
Høj faglighed og lang erfaring skal styrke opbygningsfasen i HB Køge Pigefodbold

Når U16-holdet i HB Køge Pigefodbold, i slutningen af juli, indleder forberedelserne til sæsonen 2017-18 bliver det med nye trænere, som begge har en lang erfaring med at træne ungdomselitefodbold. Trænerteamet kommer fremadrettet til at bestå at Jonas Nielsen, som har A-licens og pt. er assistenttræner på HB Køge U17 Liga og Thomas Bo Nielsen, der tidligere har været talentchef i pigeafdelingen i B93.

Jonas Nielsen

Sportschef Max Olsen siger om ansættelsen af de nye trænere: ”Vi er helt målrettet gået efter at få tilknyttet et trænerteam, der kombinerer høj faglighed med erfaring fra at have trænet på højeste niveau. Vi er stadigvæk i en opbygningsfase i HB Køge Pigefodbold, og vi tror, at det nye trænerteam kan hjælpe os med at tage næste skridt i forhold til at opbygge et attraktivt og udfordrende talentmiljø, hvor vi kombinerer det bedste fra hhv. drenge- og pigefodbolden”.

Det nye trænerteam ser frem til samarbejdet og til at arbejde med en gruppe piger, som har fodbold som en vigtig prioritet i deres liv. Jonas Nielsen siger om sin nye funktion: ”Det bliver en spændende udfordring, som jeg ser frem til. Jeg har nogle gange fungeret som kompetencetræner for pigerne, og det er nok det, som har givet mig mod på opgaven. Pigerne vil det, og sammen med Thomas tænker jeg, at vi godt kan rykke dem endnu et niveau. Jeg skal nok lige vænne mig til en ny kultur, men her er det så, at jeg er glad for, at jeg får lov til at arbejde sammen med Thomas, der har arbejdet med pigefodbold igennem en årrække”.

I HB Køge Pigefodbold glæder man sig over, at det samtidigt er lykkedes at fastholde den nuværende U14-træner Claes Ajstrup i en ny funktion. ”Claes har formået at rykke såvel holdet som de enkelte spillere rigtigt meget i den periode, hvor han har været med omkring holdet – og vi er rigtigt glade for, at det er lykkedes at fastholde Claes som kompetencetræner, der skal arbejde med at udvikle spillernes spidskompetencer”, slutter sportschef Max Olsen.

Sponsorer

Klubber

Kalender